DA
|EN

SPICE SPECIALISTS

Indkøbskurv - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

GRATIS LEVERING I DK VED ORDRER OVER 400 DKK*

Harira med Ras el Hanout og Dukkah

ØKOLOGISK

Frokost / Hovedret - Harira er en tyk, mættende og tilfredsstillende marokkansk suppe, oftest uden kød. Den bliver traditionelt spist til at bryde Ramadanen ved solnedgang. Den er et måltid i sig selv med et stykke brød til. Lav en ordentlig portion, da den er dejlig i flere dage og en god ting at have i fryseren.

Denne opskrift er udviklet af Camilla Plum.


Detaljer

Harira

Tilberedning

Kikærterne sættes i blød i koldt vand dagen før. Hvis man ikke får det gjort, kan de sagtens koges direkte, det tager bare længere tid, et sted mellem 45 min-1,5 time. Sæt dem over ilden i de 3 l vand de har stået i blød i. Kog dem møre med 1 spsk salt i vandet.

Sæt yoghurten over at dræne i et dørslag med et viskestykke i.

Varm en stor gryde op som suppen kan være i. Varm olien op og steg løg, pebre, selleri og krydderier gyldne i olien.

Kom pureen i og steg igen. Hæld tomater, linser og væsken i. Kog op og skru ned.

Lad suppen stå og simre i en lille time. Når kikærterne er kogt hælder man både kogevandet, der smager dejligt og kikærterne over i suppen.

Den er færdig, når den er jævn, rimeligt tyk og er simret sammen til en samlet harmonisk smag. Smag til med salt, peber, og måske en smule brunt sukker, hvis den er skarp af tomaterne.

Skær citronerne i kvarte. Spis den varme suppe med en klat yoghurt, et drys Dukkah og et generøst skvæt citronsaft over hver portion.

Harissa er den stærke marokkanske chilisauce, der giver ekstra smag, som en lille klat allerøverst.


Ingredienser

1/2 l kikærter
3 l vand
1/2 dl olivenolie
2 finthakkede løg
3 spsk Ras el Hanout
4-5 røde/gule pebre i tern
2 stilke blegselleri i tern
150 g røde linser
4 spsk peberpasta/tomatpure
1 spsk revet gurkemejerod
2 spsk finthakket ingefær
1 finthakket rød chili
salt og peber
2 dåser flåede tomater

Til servering:

½ l drænet yougurt
4 spsk Dukkah
1-2 citroner
evt. harissa




  Loading...