DA
|EN

SPICE SPECIALISTS

Indkøbskurv - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

GRATIS LEVERING I DK VED ORDRER OVER 400 DKK*

Dahl med Sambhar

ØKOLOGISK

Hovedret - Denne opskrift fungerer perfekt som en velsmagende aftensmad.

Sambhar er ASAs hjemmelavede karryblanding der er fungerer godt til mange sydindiske karryretter. Den kan også bruges som alternativ, hvis du vil pifte dine klassiske karryretter op.

Denne opskrift er udviklet af Anne-Sophie Lahme.

Detaljer

Dahl med Sambhar

Tilberedning

Hak rødløget fint, skær guleroden i små tern og tomaterne i både.

Varm en tykbundet gryde op og kom kokosolien i. Når den er varm tilsættes sambhar. Hold øje med det, for krydderierne suger olie, og de må ikke brænde på, så du skal evt. tilsætte mere olie.

Tilsæt løg og svits dem, kom gulerod og tomater ved og svits ved høj varme.

Når det har taget smag, tilsættes de røde linser. Hæld hurtigt herefter de mosede tomater over. Tilsæt 3 dl kogende vand, skru ned for blusset, læg låg på og lad det koge i 20 min. Hold løbende øje og tilsæt ekstra vand om nødvendigt. Linserne suger godt, men den må heller ikke blive for vandet.

Efter 20 min. begynder linserne at gå fra hinanden, og dhalen bliver langsomt tyk og fyldig. Når linserne er kogt helt ud, tilsætter du kokosmælk, lader den koge op og smager til med salt.


Ingredienser

(Nok til 4 personer)

1 1/2 spsk sambhar
1 rødløg
1 gulerod
5 mellemstore tomater
200g røde linser
4 spsk kokosolie til stegning
1/2 fl mosede tomater
1/2 dåse kokosmælk




  Loading...