DA
|EN

SPICE SPECIALISTS

Indkøbskurv - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

GRATIS LEVERING I DK VED ORDRER OVER 400 DKK*

Fransk pâté med krydderier

ØKOLOGISK

Frokost - Opskrifter rejser ind i mellem længere end mennesker. De bliver delt på rejser, og ankommer til nye køkkener.
Denne opskrift på fransk landpaté fik vi fra en af vores kunder, Gert, i starten af året, og er blevet et hit i ASA-køkkenet.
Tak til inspirationen til Gert, og husk at du altid er velkommen til at dele dine tips og yndlingsopskrifter, så kan det være, at der er flere der får glæde af dem.


Detaljer

Tilberedning

Tænd for ovnen på 170 grader.

Beklæd en postejform (ca 23x13 cm) eller et ildfast fad med spækskiver, der går ud over fadets kant.

Kødet røres med den hakkede fjerkrælever, løg, æg, salt, peber samt postejkrydderi.

Skinken skæres i store tern og blandes forsigtig i farsen.

Farsen fyldes i fadet, spækket bøjes ind over, og postejen stilles i vandbad i en 170 grader C varm ovn i ca. 1½ time.

Spises kold med baguette og cornichoner og evt et godt glas rødvin.


Ingredienser


1 stort hakket og brunet løg
½ kg hakket kalve og flæskesmåkød
300 g fjerkrælever, hakket (vi bruger kyllingelever)
100 g skinke
1 tsk. salt
1 tsk. peber
2 tsk. postejkrydderi
2 æg
ca. 200 gram fersk spæk i skiver (vi bruger bacon)


Postejkrydderi består af:
10 g nelliker
5 g muskatnød
5 g muskatblomme
5 g hvid peber
5 g timian
5 g basilikum
5 g knuste, siede laurbærblade



  Loading...