DA
|EN

SPICE SPECIALISTS

Indkøbskurv - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

GRATIS LEVERING I DK VED ORDRER OVER 400 DKK

Laks med blomkål, quinoa, dild og dukkah

ØKOLOGISK

Hovedret - Lækker og nem opskrift på aftensmad. Opskriften er udviklet af kokken Jacob Dahl fra Skagenfood. Opskriften findes også som en del af måltidskasserne fra Skagenfood.


Detaljer

Tilberedning

Laks: Krydr laksen med salt på begge sider. Steg på skindsiden i olie/smør på en pande. Steg fisken ved moderat til høj varme i ca. 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Vend fisken, når skindet er sprød og gyldent, og steg derefter i meget kort tid (ca. 1 minut) på den anden side. Krydr med friskkværnet sort peber og server straks. 

Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget. Den smager SÅ meget bedre, hvis den er lidt understegt i forhold til, hvis den får for lang tid. Vær ikke bange for at servere den med et let rødt og saftigt indre.

Quinoa og blomkålssalat: Her har jeg brugt den velsmagende og omega 3-fyldte “superfood” quinoa (som udtales Keen-Wah og stammer fra Andesbjergene i Sydamerika). Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand. Dette er vigtigt pga. det høje indhold af saponiner. Dræn guinoaen godt. Rist den derefter i lidt olie i en tykbundet gryde, til den begynder at dufte nøddeagtigt og tage let farve. Der skal røres konstant, ellers sætter den sig i bunden. Tilsæt vand, så det netop dækker quinoaen og kog i 10 min. Sluk og lad den trække i yderligere 10 min. Krydr med salt, og lad quinoaen køle lidt af. Riv blomkål på den grove side af et rivejern, eller skær den i ultratynde skiver på et mandolinjern. Vend den kogte quinoa og blomkål sammen med halvdelen af dukkah’en. Pluk og skyl dild og hak 2/3 af det, vend det i sammen med god olivenolie og citronsaft – smag til med salt og peber. Pluk hjertesalat i hele blade, skyl og tør dem og vend dem i salaten.

Anretning: Som vist på billedet. Drys med det sidste dukkah, og pynt med det sidste dild. 

 

Ingredienser


600 g laksefilet med skind
1 stk blomkål
2 stk hjertesalat
250 g quinoa
16g Dukkah
dild
citron
salt og peber

  Loading...