DA
|EN

SPICE SPECIALISTS

Indkøbskurv - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

GRATIS LEVERING I DK VED ORDRER OVER 400 DKK

Gravad laks

ØKOLOGISK

Frokost - Server din egen gravad laks med hjemmelavet rævesovs. Det er fyldt med smag og ikke særlig svært. Tjek lige opskriften herunder, så kan du hurtigt servere hjemmelavet gravad laks for dine frokostgæster næste gang. Husk at laksen skal marinere i mindst 48 timer.

Denne opskrift har vi fået af kokken Jacob Dahl, der arbejder for Skagenfood. Du kan også læse opskriften her på Skagenfoods hjemmeside samt få opskriften på surbrød.
Foto: Skagenfood

Detaljer

Gravad laks

Fremgangsmåde

Gravad laks: Fjern eventuelle ben fra laksefileten og prik skindsiden med en stegegaffel eller kniv 12-15 steder. Bred et stykke film ud i dobbelt størrelse af laksen og læg laksen herpå.

Rist alle de tørre krydderier - gule og sorte sennepsfrø, fennikelfrø, dildfrø, kommen, koriander, hvid og sort peber - på en tør pande til de begynder at frigive de æteriske olier – uden at brænde, og knus dem derefter i en morter eller lign.

Riv det gule - og kun det gule af 1 citron over laksen og fordel salt og de to slags sukker (1 spsk muscova sukker og 2 spsk rørsukker) ovenpå (lidt mindre i den tynde ende i forhold til den tykke ende af fisken). Fordel nu krydderiblandingen på fisken og pak nu filmen tæt omkring fisken og læg den derefter i en plastpose.

Lad fisken marinere i 48-72 timer, gerne under let pres og vend den ca. hver 12. time.

Rævesauce: Pisk 125 g muscovadosukker, taffelsennep og æbleeddike sammen, og tilsæt nu olien lidt efter lidt mens du pisker. Rør plukket og hakket dild i og smag til med salt og peber.

Anretning: Efter 48 – 72 timer tages laksen ud og stilles på et rent skærebræt. Skrab krydderier og dild af - og kasser dem. Hak generøse mængder af friskplukket, vasket og tørret dild og læg det over laksen. Brug en skarp og gerne lang og tynd kniv til at skære laksen i tynde skiver på langs af fileten. Hold kniven i en vinkel på ca. 20º. Server gerne med friskbagt surbrød.


Ingredienser



1 laksefilet uden skind
1 økologisk citron
1 tsk gule sennepskorn
1 tsk sorte sennepskorn
1 tsk fennikel
1 tsk dildfrø
1/2 tsk kommen
2 tsk koriander
1/2 tsk hvid peber
1/2 tsk sort peber
3 spsk salt - gerne god flagesalt
1 spsk muscovadosukker
2 spsk rørsukker

Til rævesovs:
1 dl taffelsennep
125 g muscovadosukker
1 dl æbleeddike
2 dl rapsolie
1 bundt frisk dild
salt og peber



Måske vil du også være interesseret i disse produkt(er)?
Koriander (Coriander), hel Sennepsfrø, sorte (Mustard seeds), hele Fennikelfrø (Fennel seeds), hele Spidskommen (Cumin), hel Sennepsfrø, gule (Mustard seeds), hele
  Loading...