DA
|EN

SPICE SPECIALISTS

Indkøbskurv - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

GRATIS LEVERING I DK VED ORDRER OVER 400 DKK*

Masoor ki Dhaal

ØKOLOGISK

Hovedret - Lækker opskrift på dhal krydret med en spicy tarka. Opskriften er udviklet af Bushra Akram.



Detaljer

Masoor ki Dhaal

Tilberedning

Dhal:
Put vand og linser i en gryde sammen med alle dhal-ingredienserne. Bring vandet i kog og lad det simre ved lav varme.

Tjek hvert 5-10 minut (der skal måske mere vand i - tilsæt lidt ad gangen. Du kan altid tilsætte mere, men ikke så nemt fjerne det igen.)

Når dhal'en er færdig (20-30 min) kan du forberede Tarka'en


Tharka:
Varm olivenolien op i en lille pande eller gryde og tilsæt det fintsnittede løg.
Når løget begynder at blive gyldent tilsættes hvidløget og der røres rundt ved medium varme. Tilsæt derefter hel spidskommen og rør rundt.
Tilsæt den grønne chili - du kan altid tilsætte mere grøn chili, hvis smagsløgene kan klare det.
Tilsæt herefter stødt spidskommen og bukkehornsblade.
Tilsæt en knivspids stødt chili.
Fortsæt med at stege krydderierne - vær forsigtig med ikke at brænde dem på. Det er nemmest, hvis du har alle ingredienser til tarka'en klar, når du begynder. Dit køkken burde dufte fantastisk på dette tidspunkt.
Tilsæt en skefuld af din dhal til panden med tarka. Rør godt rundt og hæl al tarka'en over i gryden med dhal.
Rør rundt i dhal'en og drys friskhakket koriander på toppen og server med en Ærte-pilau eller Naan-brød.


Ingredienser til dhal

3 1/2 dl orange linser
5 dl vand (måske skal du bruge lidt mere - afhænger af grydestørrelsen. Linserne skal være dækket med ca 5 cm vand.
1 tsk salt
1 tsk chilipulver (smag til ift styrke)> 1/2 tsk gurkemeje
1/2 tsk stødt spidskommen
3 fed hvidløg - hver skåret i tre stykker

Ingredienser til 'Tarka':

6 - 7 spsk olivenolie
1/4 låg skåret i tynde skiver
4 fed grovhakkede hvidløg
2 tsk spidskommen
1 hakket grøn chili
1 tsk stødt spidskommen
1 spsk bukkehornsblade (tørrede eller friske)
1 knivspids chilipulver
frisk koriander



  Loading...